Ane Storm

Kandidat til Borgerrepræsentationen i København

Parkering

Parkeringskaos kræver nytænkning og markante forandringer



Store prisforskelle og manglende forståelse for nødvendigheden af en bil. Vi skal digitalisere måden vi styrer parkering i København på

Jeg cykler rundt i København. Og jeg er glad for min cykel. Men jeg har også en bil – men ofte ikke en parkeringsplads. Den er der først, når jeg ser en anden bil køre.

Så parkering i København skal tænkes forfra. Vi er nødt til at forstå, at vi alle er frie mennesker med vidt forskellige behov. Det skal der tages hensyn til. Vi skal forandre måden, som vi tænker parkering på nu. Som mennesker er det vigtigt for os, at vi føler os frie. At vi kan bevæge os derhen, hvor vi gerne vil - og når vi vil. Uanset om det er til arbejde, fritidsaktiviteter, besøg hos venner og familie - eller måske en tur til sommerhuset.

Jeg har brug for en bil. Jeg har brug for en bil, fordi jeg arbejder spredt rundt i Danmark. Og skal man være i Jylland til et møde klokken 8 om morgenen, så er det rigtig svært at nå det med offentlig transport.

Jeg har en bil, så vil jeg selvfølgelig gerne betale for parkeringsplads. Jeg vil gerne betale hvad det koster. Men hvis jeg betaler, så vil jeg faktisk også gerne have, at der er en parkeringsplads. At cirkle rundt i 15 - 20 minutter og så måske være heldig at finde en parkeringsplads 700 - 800 meter hjemmefra er en mental udfordring efter en samlet arbejdsdag på 13 – 14 timer. Så lad mig betale for en parkeringsplads og lad mig også kunne finde parkeringsplads.

Omvendt – så er der ledige parkeringspladser i Ørestad. Ja, der ovenikøbet dialog om at bygge færre parkeringspladser i de kommende år. Men hvorfor skal vi nedlægge parkeringspladser i en del af København for at få bilerne ud af byen? Kunne vi i stedet ikke have mulighed for at ”omplacere vores biler”, når de ikke skulle bruges i nogle dage – og dermed mindske trængslen i indre by og i bro-kvartererne?


Billedet af parkering i København er meget broget

Vi ved godt, at det at have en parkeringsplads det koster nogle penge. Vi ved til gengæld også, at der er meget forskellig prisfastsættelse på parkeringspladserne i Københavns Kommune. Der er store udsving. I det nye byggeri betaler man måske 10 - 12.000 kr. om året. Man er lidt heldig stillet, hvis man har en elbil. Så er det kun et par hundrede kroner. For os, der stadig har en bil, der kører på fossilt brændstof, afhænger det af bilens type og alder.

Vi er nødt til at forstå, at vi ikke kan prisfastsætte alt efter hvor man er blevet bosat i København. Vi er nødt til at forstå, at hvis man bor i København, så er der også forskel på indkomster. Og hvis man er uheldig at bo i et af de steder, hvor det er rigtig dyrt at parkere. Ja, så kan det faktisk vise sig, at man er nødt til at flytte væk fra København alene på grund af hvad det koster at parkere eller helt undlader at have en bil.

Der er en del af vores offentlige institutioner, hvor de oplever, at det er svært at tiltrække/fastholde medarbejdere - blandt andet fordi at det kræver en bil. Ligesom nogle af vores medborgere med skæve arbejdstider (f.eks. sygeplejersker og politibetjente) flytte fra byen, da deres økonomi ikke rummer plads til en bil.


Digitalisering og ændret lovgivning kan hjælpe med at fikse vores parkeringsproblem.

 

Vi skal turde tænke ”parkering i København” forfra. Både omkring selve brugen af parkeringspladser og betaling for at parkere. Det skal ikke kun afhænge af hvor man bor og hvilken type af bil man har.

Vi skal bruge alle de digitale muligheder for at skabe nye løsninger. Lad os få Folketingets hjælp til at opbygge forsøg med road pricing - altså hvor meget bruger jeg egentlig min bil på de københavnske veje. Gerne med en kombination af biltype.

Selvfølgelig skal miljøvenlige biler have en fordel. Men det skal også handle om hvor meget min bil egentlig står stille på parkeringspladserne. Hvor meget min bil er ude af kommunen. For min bil holder jo stille – men det er når jeg er på arbejde udenfor København. Så den belaster ikke en parkeringsplads.

Endvidere ved vi, at der i Ørestad er tomme parkeringspladser. Så når jeg ikke skal bruge min bil i længere tid, så skulle jeg måske have et incitament til at parkere den i et af disse p-huse. Lad min licens kunne bruges der – og sørg for, at jeg kunne slippe lidt billigere i parkering, hvis jeg netop fjernede den fra p-pladser i mit eget lokalområde. Den slags styring kan i dag leet digitaliseres.

Endelig er vi også nødt til at kigge på den gennemkørende trafik i København. Vi er nødt til at nedbringe den type trafik mest muligt. Det kan ske gennem betaling for at køre i København (via road pricing) – og så bruge pengene til at finansiere en østlig del af ring 2; eller det, som nogen kalder en havnetunnel.

Vores klima er ligeglad med kommunegrænser, offentlige strukturer og lovgivning. Det er vi nødt til at erkende. Så vi skal turde tænke anderledes. Vi skal turde forandre måden vi tænker parkering på. I tæt dialog med Folketinget, så vi kan få skabt lovgrundlaget.

Vi er alle sammen frie mennesker. Vi skal have lov til at have en bil. Vi har forskellige behov. Så der skal være forskellige muligheder. Der er brug for at vi forandrer måden vi tænker parkering på i København!